”Vil du eller skal jeg?”. ”Du skal! Du står tættest på døren”

Tegning: Agnes Wetke Hallundbæk

Gro H. Døjholt

Journalist 7. kl

Agnes W. Hallundbæk

Journalist 7. kl

Sofie S. Lind

Journalist 7. kl

Beskeden om døden

Det er politiets pligt at underrette pårørende om færdselsulykker, selvmord og andre dødsfald. Politikvinden Sophia Rohde fra station Bellahøj har prøvet det. 

Den alvorlige rolle

Der er frie retningslinjer til at gøre, som man vil, når politiet skal underrette. ”Der er ingen fast procedure” siger Sophia. De fleste politimænd eller kvinder vil helst ind i opgangen eller huset og sige det. Sophia Rohde fortæller: “Jeg har en følelse af, at jeg virkelig gerne vil have fået sagt det her på en ordentlig måde”. Man skal også lade være med på turen derud at spille høj musik eller tale om alt muligt sjovt med sin makker, som hun siger: “Så har man ligesom lidt den alvorlige rolle”. Det kan også være svært for politiet at underrette, men de skal jo alligevel gøre deres arbejde og komme videre. ”Man må jo gerne have medfølelse, men man kan jo ikke hænge fast for længe”, fortæller Sophia Rohde og fortsætter, ”når man har det job, handler det jo også om at kunne håndtere de her ting som at underrette”.

Må vi lige komme ind?

Sophia Rohde

Banke, banke på

Det er tilfældigt, hvem der skal underrette. Det kan være den, der står tættest på døren ved lejligheden eller huset. Det kan blive sagt på gaden eller i hjemmet eller et helt tredje sted så som på vej til supermarkedet, hvis nu man møder dem, man skal underrette. Når man skal underrette, vil politibetjente gerne indenfor, fx ind i opgangen.

”Det er ikke noget med aggressivitet eller ophidsede personer” fortæller Sophia Rohde. Hun har selv oplevet engang, hvor hun skulle ud at underrette. Der var en person, som ikke ville lukke hende og hendes makker ind så de måtte stå udenfor på gaden og råbe det til dem. Som hun siger: “Jeg synes bare ikke, at det er det mest optimale sted. Bl.a. fordi alle naboerne kan høre det, og det kan alle andre, der går på gaden i princippet også.”

Det foregår mest sådan, at politiet kommer hen og banker på og siger: “Må vi lige komme indenfor?” Når de så er kommet ind, snakker de om, hvad der er sket med personen, der er død. Hvis de pårørende har brug for hjælp, anbefaler politiet dem til offerrådgivning. Det minder lidt om en psykolog, men ellers bliver de bedt om at snakke med en bedemand, som vil hjælpe dem med begravelsen.