” Der var selvmordsbomber, men det var langtfra hver dag!” Foto: Luna Isabella Bøjden

Luna Isabella Bøjden

 Journalist 7. kl

Viola Ingeborg Kyhl Øvlisen

Journalist 7. kl

Frida Mai Toft Fihl

Journalist 7. kl

 Døden behøver ikke at være et tabu

Susanne Lund er ansat i forsvaret som kommunikationschef. Hun har været udsendt til Bosnien og Afghanistan.  For 4 år siden kom hun hjem fra Afghanistan.

Taler i om døden?

”I forsvaret er det ikke et tabu at tale om døden. Det er selvfølgelig sørgeligt, når nogle bliver såret eller dør. Det er ikke et tabu at tale om døden. Det er faktisk vigtigt, at vi kan tale om døden. Man taler med hinanden om det, og så kan man også gå i nogle såkaldte sorgegrupper for at få bearbejdet sin sorg.”

Når soldaterne bliver udsendt, skriver de det, der hedder sidste vilje. Du skriver, hvad der skal ske med dine ejendomme og børn, hvis nu det skulle ske, at du ikke kom hjem. Man skriver også afskedsbreve, de fleste vil opleve, at de bliver følelsesmæssigt berørt, når de skriver deres afskedsbreve.

Da Susanne var udsendt første gang, aftalte hun, at hendes søster skulle adoptere hendes børn

 

Hvem giver besked?

Hvis der kommer en særlighændelse, bliver alle telefonerne lukket. Det, der ikke må ske, er, at familien hører det fra pressen, før de hører det fra os. Der er 4 mennesker, der tager der ud. En kontaktofficer, chefen, en hjælper og en feltpræst. Det er dem, der giver familien besked, og så hjælper vi til med alt, der omhandler begravelsen.”

Arkiver