Tristan Peschardt Olesen

Journalist 7. kl

Sigurd Holbæk Rathje

Journalist 7. kl

Sorgprogram på NZG

Et sorgsprogram er et program, for børn der har mistet deres forældre, eller en de holder af.

På NZG forgår det på denne måde:

Eleven tager samtaler, og læreren hører om, hvordan det går med eleven. Læreren tager måske også på hjemmebesøg, og ser hvordan eleven har det der hjemme. Eleven får et frirum I skolen, hvor de kan tale om faren og morens sygdom. Det der sker, når en mor eller far er dør, er at ens hverdag bliver væltet omkuld, og det kan være svært for eleven. Derfor kan det godt, være at man kan have brug for at bryde sammen i skolen og tale med en i skolen som fx klasselærerne eller en hjælpelærer. Hvis du mister en forælder, gør skolen meget ud af at fortælle det til klassen og til forældrene. Man gør også meget op at være til stede til begravelsen, men det kommer an på aldersgrænsen. Så er det jo et vilkår i deres liv, så det er vigtigt at tale om fx ”Hvad har I lavet af sjove ting sammen?” hvilket kan hjælpe elev gennem sorgen. Man kan også tage på kirkegårdstur med eleven for at lægge blomster.

Undersøgelse af de 14-16-åriges forhold til døden N. Zahles Gymnasieskole 

 

DPT har sendt et spørgeskema ud til 8. og 9. klasse på N. Zahles Gymnasieskole. Formålet med skemaet var at få fjorten til sekstenåriges mening og tanker om emnet: døden er da noget vi taler om.

På NZG taler pigernes forældre mere med dem om døden (78,3%), imens det er halvdelen af drengenes forældre, der taler med dem om døden.

På NZG taler både drenge og piger mest åbent om døden. (70% af drengene, 80% af pigerne)

På NZG tror de fleste af både piger og drenge at det hjælper at få talt om døden. (72% af drengene, 82% af pigerne)

 Drengene og Pigerne på NZG tænker på døden mindst en gang om ugen (43% af drengene, 37% af pigerne)

Arkiver